Go Back

Grydebrød

Grydebrød er det lækreste bagværk en nybegynder kan lave, og det kan næsten kun gå godt
Forb. tid10 min
Tilb. tid45 min
Hævetid8 t
Samlet tid8 t 30 min
Ret: Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: Brød
Antal: 12 store skiver

Equipment

  • Ovn
  • Røreskål eller maskine
  • Støbejernsgryde

Ingredienser

  • 5 dL vand
  • 500 g Hvedemel
  • 1 dL Blandede kerner fx solsikke, sesam, græskar, chia
  • 1 spsk Honning Kan udelades
  • 1 dL groft mel, fx grahamsmel eller fuldkornshvede
  • 2 spsk kokosfiber, hvedeklid eller fx Husk Fiber Dette for at gøre brødet lidt sundere, kan udelades
  • 10 g Gær jeg foretrækker tørgær
  • 1 tesk Salt

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser sammen i røreskålen og mix godt. Bruger du almindeligt gær, skal den opløses i vandet før de andre ingredienser blandes i.
    Dejen skal være klistret og ikke samle sig som en klump, men heller ikke være som lind grød. Det kan meget vel være du skal have mere vand i, end jeg skriver her.
    Nemmere bliver det næppe ...
    Lad nu dejen hvile ved stuetemperatur i mindst 8 timer, fx natten over.
    Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft) og sæt din støbejernsgryde med låg ind i ovnen, så den er rygende varm før du kommer dejen i.
    Når ovnen er helt opvarmet drysses lidt mel i bunden af gryden og dejen vippes over i denne. Drys med lidt mel ovenpå dejen, læg låg på og sæt gryden tilbage i ovnen.
    Efter 30 minutter tages låget af, og brødet bages færdigt i ca 15 minutter. Skorpen må godt være en anelse mørk, det giver en dejlig smag.