Nem hjemmelavet marcipan og kransekagekonfekt

Det er meget, meget nemt at lave sin egen marcipan og væsentligt billigere end at købe det færdigt. Den hjemmelavede er også helt fri for tilsætninger og smager bedre.

Der skal bruges

  • 200 gram mandelmel (gerne hjemmelavet af smuttede mandler der blendes fint)
  • 1,5 dl sukker
  • 1 dl vand

Kog vand med sukker til en sirup og lad den nedkøle. Omrør under nedkølingen for at undgå krystaller.

Saml mandelmelet til marcipan ved at tilsætte først halvdelen af siruppen og røre godt. Tilsæt herefter lidt mere af siruppen, ind til du har den ønskede konsistens. Du skal nok ikke bruge hele siruppen.
Marcipanen kan formes med det samme og stilles til afkøling eller bages som den er, til den dejligste kransekagekonfekt. Jeg tilsætter ikke selv flormelis og æg som andre kransekageopskrifter siger, da jeg ikke ønsker den alt for sød. Konsistensen er også fin som den er.

 

Tips

Brug agavesirup i stedet for sukker og vand, for en lækker rund smag og sundere udgave af marcipanen.

Tilsæt fx rå lakrids for en meget lækker marcipansmag (de mørkere kugler som ses på billedet herunder)

Det kan dårligt blive nemmere …

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.