Ærte-Jordskok-suppe

For nyligt var jeg på et konferenceophold  hvor hotellet lavede den lækreste suppe jeg nogensinde har smagt. De ville ikke ud med opskriften, men jeg har komponeret denne, som meget ofte laves her i huset.

Den tager ingen tid at lave, men smager så englene synger. Suppen har efter min smag en god balance af umami, sødme og syre.

 

Jeg bruger 5-7 jordskokker afhængig af deres størrelse og 400gram frosne ærter.

Herudover 1 stort løg, 1L grøntsagsbouillon og krydderrier. Jeg har lavet en nem gastrik som jeg også bruger i suppen. Du kan evt smage til med en teske eddike i stedet.

Det hele blændes til sidst, så hvordan du skærer grønstagerne har intet at sige, kun for kogetiden.

Fremgangsmåden er enkel. Svits løget klart og kom jordskokker i, svits yderligere et par minutter.
Kom bouillon i og kog ca. 20 minutter afhængig af dine grøntsagers størrelse.

Hæld ærterne i og få det i kog igen. Ærterne skal bare lige op og koge et par minutter, så kan du smage til med salt, peber og evt. gastrik.

Blænd suppen og du kan servere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *